Ældste borgerhus?
Flere steder nævnes det, at forhuset og sidebygningen skulle være fra 1540'erne. Det er rigtigt, at noget af tømmeret har den alder, men der er intet belæg for at påstå, at bygningerne er fra samme tid. Det var meget almindeligt at genbruge sundt tømmer fra nedbrudte bygninger, hvilket også kan have været tilfældet her.
Ældste beskrivelse
Mellem Magasin og Vestergade 1 er der en ganske smal passage, der i dag er blokeret af en sortmalet betonmur. Tidligere førte passagen ned til åen og kaldtes ”Byens rende” eller ”Byens smøge”. Den ældste beskrivelse af byggeri på grunden findes i et skøde fra 1728, hvor ejendommen sælges af tekstil- og krambodshandler Claus F. Horneman til tobaksspinder Andreas Andersen. Her omtales kun én bygning: ”7 Fag Huus til adelgaden (Vestergade) fra Byens Smoue”. Byggeåret nævnes ikke, ligesom der heller ikke omtales nogen sidebygning. Andreas Andersen ejede Vestergade 1 indtil 1740.
Brandtaksationen i 1761
Brandtaksationen i 1791
Da beboedes gården af Niels Wormstrups enke Marie Galthen Wormstrup. Den bestod nu af et forhus til gaden på 7 fag i 2 etager, et sidehus på 9 fag i 2 etager og et halvtag på 3 fag med 1 etage. Hvorfor, der er forsvundet 3 fag i sidehuset, vides ikke, men de har muligvis været i så dårlig stand, at de er blevet fjernet. Som en slags erstatning for de manglende fag er der blevet opført et halvtag.
Branden i 1842
Ejendommen blev udsat for brand i 1842. Hvor meget, der blev ødelagt ved branden, vides ikke, men købmand Frantz Anton Appelt gav forhuset en ny grundmuret facade i det år. Branden har muligvis ødelagt de sydligste 2 fag i sidebygningen. Året efter, i 1843, opførte Franz Anton Appelt et 5 fags baghus i 2 stokværk. I brandtaksationen fra 1847 fremgår det, at bebyggelsen da bestod af et forhus på 6 ½ fag i 2 etager med grundmur til gaden og en kælder under 5 fag, et sidehus på 5 ½ fag i 2 etager, et sidehus på 4 fag med 1 etage, et baghus på 4 ½ fag i 2 etager og et åbent halvtag på 4 fag.
For- og baghusets størrelse
Bindingsværkshuses længde og bredde angives almindeligvis i fag. Et fag er afstanden/mellemrummet mellem 2 af de lodretstående stolper. Altså vil et hus, der i længden har 10 stolper, være på 9 fag. Afstanden mellem forhusets 2 vestligste stolper er ca. kun det halve af afstanden mellem de øvrige stolper i forhuset, og man kan derfor med en vis ret sige, at huset har en længde på 6 ½ fag. Det samme gør sig gældende i baghuset, men her er det de 2 østligste stolper, der står tæt på hinanden, og bygningen vil med ovenstående logik have en længde på 4 ½ fag. For- og baghusets størrelse og konstruktion er den samme som tidligere, men beskrivelsen er anderledes - muligvis for at spare penge på forsikringen, idet et 6 ½ fags hus ikke er så meget værd som et 7 fags.
Million og Jaco
Fra 1927 - 1984 havde den kendte tobaksforretning Million til huse i butikken til højre, og fra 1949 - 1981 havde dagligvareforretningen Jaco til huse i butikken til venstre. I 1927 åbnede Svend Aage Kier Christensen en tobaks- og vinforretning, der fik navnet Forretningen huskes nok bedst for de hyppige dagbladsannoncer, der altid havde en tegning af Millionmanden, en Storm P agtig figur, der reklamerede for forretningens produkter. Alle annoncer havde overskriften. "Af Millionmandens Betragtninger". Ved siden af Million lå kaffe- og smørforretningen Palma indtil 1949, da Carl Børge Jacobsen og hans hustru, Ida Kirsten Poulsen Jakobsen åbnede en mindre købmandsforretning De to butikker supplerede hinanden fint. Jaco solgte ikke tobak og vin, og Million solgte ikke øl og grøntsager. Jaco blev kendt for sin rabatordning. Der blev generelt givet 3% rabat på alle varekøb. Rabatten fik man i første omgang i form af rabatmærker, der skulle klæbes ind i et hæfte. Når en side eller hele hæftet var fyldt, kunne man indløse sin rabat. I kampagneperioder kunne rabatten være på 6 eller 9%. Jaco havde vokseværk, og Carl Jacobsen åbnede flere Jaco-butikker i Aarhus. Der er stadig mange aarhusianere, der husker de to forretninger.
Renovering i 1981
I 1981 lod Million alias Sv. Aage Christensen husets facade ud mod gaden renovere. De 2 store forretningsvinduer blev erstattet af 4 mindre, sprossedelte, vinduer.
Vestergade 1 i dag
Ejendommen består af et forhus på 7 fag i 2 etager, en sidelænge på 5 fag i 2 etager, en mellembygning i 1 etage og et baghus på 5 fag i 2 etager.
Forhuset
De to forretninger hedder nu (feb. 2018) Change og Dolfus Damp. Facaden fremstår i alt væsentligt som efter renoveringen i 1981, altså i stueetagen 2 forretningsdøre med hver to vinduer samt den rundbuede port ind til gården og på førstesalen 7 vinduer. Dermed stemmer alle vinduer i facaden, døre og porten overens med faginddelingen i den gamle bindingsværksfacade. Forhusets gårdside er udført i bindingsværk og er forsynet med en kvist. Oprindelig var der tale om en , men den er nu erstattet med en . Lige under kvisten er løsholten blevet sænket for at give plads til et større vindue.
Sidehuset
Sidehuset har 5 fag bindingsværk i 2 etager. Det er udkraget både ind mod gården og ud mod Byens Smøge / Magasin. Mod gården er udkragningen understøttet af kraftige ryggede knægte. Den sydligste af dem er bemærkelsesværdig. Den har en udskåret halvsøjle med riflet skaft, og nederst ses en tovværkssnoet udskæring. I de 4 nordligste fag mod gården i 2. stokværk er løsholterne tydeligvis blevet sænket for også her at give plads til større vinduer. Det samme er sikkert sket under vinduerne i 1. stokværks gårdside.
Mellembygningen
Den lille mellembygning på 1 etage, der ligger mellem sidehuset og baghuset, er grundmuret i det mindste ind mod gården.
Baghuset
Baghuset har en sadelkvist, men den har, ligesom forhusets kvist, oprindelig været en taskekvist.Mange forretninger og erhverv
I tidens løb har mange forskellige forretninger og erhverv haft til huse i Vestergade 1. Bageri, møbelpolstrer, buntmager, instrumentmager, urmager, bøssemager, blomsterforretning, herretøj, sko, kurvemager, smørhandel, kaffehandel, billedskærer blot for at nævne et lille udpluk. Vestergade 1 har haft mange ejere i tidens løb, og er nu ejet af K/S Partselskabet Vestergade.
Fredet i 1919
Forhuset, sidehuset og baghuset blev fredet i 1919. Det betyder at ejeren er forpligtiget til at vedligeholde bygningerne. Hvis ejeren udover almindelig vedligeholdelse vil foretage forandringer på bygningerne, skal der søges om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Besøg
Alle bygningerne på grunden er pæne og fint vedligeholdte. Er der mulighed for det, så gå ind og se den lille hyggelige gård. Du skal dog ikke forvente samme oplevelse som den Franz Anton Appelts barnebarn Brøns Appelt beskriver i sine erindringer:
-
”I gården voksede kæmpeboghvede og fuchsia og mellem dem var anbragt akvarier med
guldfisk, så gården var en seværdighed.”
